Til pårørende og gæster

Besøg

Eventuelt afgrænsning i besøg sker i samarbejde med patienten og de pårørende. 

Af sikkerhedshensyn er hoveddøren låst i aften og nattetimerne, i dette tidsrum benyttes dørklokken.

Læs mere om faciliteter og tilbud til pårørende og gæster herunder

Faciliteter

Vi har et stort spisekøkken hvor pårørende er velkomne til at lave kaffe og the, og ofte er der småkager i krukkerne lavet af vores frivillige, som tilbehør til kaffen.

Der er flere opholdsstuer, en fællesstue, et sanserum, flere nicher og to tekøkkener. 

Overnatning

Som pårørende har du mulighed for at overnatte.

På patientstuen: Der er på de fleste stuer plads til en sovesofa, og ellers har vi gode drømmesenge, der kan klappes sammen i dagtiden. Af sikkerheds- og brandhensyn er det dog kun muligt med én gæsteopredning på stuen foruden patientens seng.

På gæsteværelser: Vi har 2 fine gæsteværelser, med dobbeltseng, der kan lejes for 100 kr./døgn. Her er inkluderet sengelinned og håndklæder. Der er eget bad og toilet i sammenhæng med værelset. 

Musik og arrangementer

Vi holder jævnlige forskellige arrangementer, musikeftermiddage, gudstjenester og meget andet. Pårørende og gæster er meget velkomne til at deltage i disse. 

Morgen- og aftensang

Personale, de patienter der kan og pårørende, der har lyst, samles hver morgen kl 8.50 til morgensang og oplæsning af dagens ord, før vi ønsker hinanden en god dag. 

Om aftenen mødes vi i fællesstuen kl 20 til aftensang, fadervor og drikker efterfølgende en kop kaffe sammen. 

Omkring hospice

Vi har en dejlig have med stisystem, hvor man kan gå en tur. Hvis området skal udforskes yderligere, er der flere stisystemer i villakvarteret og et center et par km væk

Spisning

Man kan som pårørende og gæster spise med, maden skal bestilles i vores køkken, og vores kok skal have besked inden kl. 10.00 samme dag. Menu for dagen samt yderligere tilbud kan ses i køkkenpjecen på patientstuen. 

Hvis man er flere end 2-3 personer, der gerne vil spise med, bedes man give besked dagen før. 

I thekøkkenerne er der mulighed for at opbevare og lune egen medbragt mad. 

Rygning

Sct. Maria Hospice er røgfri både inde og ude, undtaget bestemte områder.

Patienterne har mulighed for at ryge på stuens tilhørende terrasse.
Pårørende og gæster henvises til det afmærket rygeområde udendøre, der er afgrænset af hensyn til røggener, samt indkig til stuerne. 

Børn, børnebørn og små søskende

Børn i alle aldre er meget velkomne på hospice. Der er rum til både at være på patientstuen og i fællesarealer og nicher. Børn opfordres til at komme med på besøg uanset alder. Som oftest er de forestillinger børn kan have omkring alvorlig sygdom og døden meget værre, end det de i virkeligheden oplever. Vi har flere sygeplejersker, der er specielt uddannet i børn og sorg, og vi hjælper og vejleder meget gerne.

Vi har i den ene af vores små stuer legesager, legoklodser og tegnesager til de mindre børn, samt kasser der kan medbringes på patientstuerne. 

Husdyr

Husdyr er velkomne på Sct. Maria Hospice. De må gerne komme på besøg, og de kan også være her mere permanent efter nærmere aftale. Hvis kæledyr medbringes, er det de pårørendes ansvar at passe dem, gå ture mv., da vi ikke har muligheden for at påtage os denne opgave.

Kontakt

Sct. Maria Hospice

Karl Bjarnhofs Vej 2, 7120 Vejle Øst

+45 9944 0950

  Sct. Maria Hospice på facebook

Sikker mail via e-Boks (Borger)

Sikker mail via e-Boks (Virksomhed)

luk Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere