Ordet hospice betyder herberg, og er en gammel tradition, som dateres helt tilbage til korstogenes tid, hvor hospicer blev oprettet til at tage sig af de syge, de døende og de vejfarende. De syge blev indlagt på en plejeafdeling, imens de døende og de vejfarende delte lokaler. Baggrunden for denne opdeling var, at den dødende også blev opfattet som en rejsende, en rejsende på vej til Guds rige.
Den moderne hospicebevægelse har sit udgangspunkt i 1950'ernes London, hvor Dame Cicely Saunders oprettede det første moderne hospice, St. Christopher's Hospice. Det er herfra de danske hospicer har hentet inspiration.
Hospice er for alle med livstruende og alvorlig sygdom, hvor døden er nært forestående. Ophold på Hospice er gratis under loven om frit sygehusvalg.
Hospicefilosofien bygger på ideen om, at den syge kan få den nødvendige hjælp til at kunne leve fuldt og helt til det sidste. Så Hospice handler langt mere om liv, end om død.
Hospice hjælper ved at anvende alle facetter af den lindrende behandling, pleje og omsorg, men også ved at undgå meningsløs behandling med avanceret teknologi, som kan opretholde livsfunktioner - men ikke fastholde liv uden mening.
Formålet er at lindre og at give den syge og de pårørende mulighed for at dele de svære tanker, der er forbundet med sygdommen og den forestående død.
På et Hospice er der læger, sygeplejersker og andre med erfaring inden for den lindrende indsats. Det professionelle og højt specialiserede går hånd i hånd med respekt for det enkelte menneskes særlige værdi og medmenneskelige omsorg, hvor de nære og små ting også tillægges stor betydning.
Den moderne hospicefilosofi er grundlagt af den engelske sygeplejerske, socialrådgiver og læge; Dame Cicely Saunders i 1967 i England.
Hospicefilosofien er i dag verdensomspændende og holdt sit indtog i Danmark i starten af 1990'erne.
Dame Cicely Saunders blev oprindeligt uddannet sygeplejerske. I forbindelse med hendes arbejde opstod der et venskab med en kræftsyg polsk mand, David Tasma.
Gennem samtaler udviklede de tanken om at bygge et specielt hospital til mennesker ved livets afslutning, hvor de ville få den bedste pleje og omsorg af et højt kvalificeret personale.
På vejen til at få det realiseret uddannede hun sig yderligere til socialrådgiver, og endelig som 38 årig til læge.
Hun begyndte at forske i lindring af symptomer, især med fokus på smertelindring. I sit arbejde tog hun udgangspunkt i at se den døende og dennes familie som en samlet enhed.
Efter at have indsamlet både viden og donerede midler blev det muligt for hende at starte det første Hospice; St. Christophers Hospice i London i 1967.
Først som 62-årig blev hun gift med den polske kunstner Marian Bohusz.
Cicely Saunders har modtaget en lang række priser og anerkendelser. Hun er adlet og er således "Dame of the British Empire", og hun har modtaget verdens største humanitære pris; Conrad Hilton Prisen, der har en værdi af knap otte milioner kroner.
I 2003 blev hun af de britiske læger kåret som den tredje største læge nogensinde.
Udgangspunktet for arbejdet var Hospicefilosofien - de holdninger der ligger til grund for indsatsen for den syge på Hospice.
"Uhelbredeligt syge og døende skal have den bedst mulige livskvalitet i den tilbageværende levetid og en værdig livsafslutning".
Plejen skal være helhedsorienteret og omfatte de samlede fysiske, psykologiske, sociale og åndelige behov.
Hensigten er hverken at forkorte eller forlænge liv, men at hjælpe patienten og dennes pårørende til at leve så aktivt som muligt med visheden om, at døden er nært forestående.
Omsorgen omfatter patienten og dennes pårørende og senere efterlevende.
At skabe rammer der giver de bedste mulige forudsætninger for livskvalitet og selvværd og en værdig død.
At yde en palliativ indsats som omsorg, pleje, smertelindring og sjælesorg for uhelbredeligt syge mennesker med en fremadskridende, dødelig sygdom, hvor kurativ behandling ikke længere er muligt.
At omsorg og pleje kan bidrage til at gøre menneskets sidste tid til en positiv del af livsforløbet. Så den døende og dennes pårørende oplever en helhedsorienteret indsats, præget af åbenhed, betingelsesløs accept og bekræftelse af den syges værdi som menneske.
At yde støtte, vejledning og sjælesorg til den døendes pårørende før og efter tabet.
At hele indsatsen tilrettelægges under hensyntagen til individuelle behov og ønsker, idet alle opgaver løses i tæt samarbejde med den syge og dennes pårørende.
Det er med afsæt i dette, vi på Sct. Maria Hospice bygger vores vision og værdigrundlag.